Sport i naturen med plads til skole og fritid

Annonce

Sport i naturen kan være en fast del af hverdagen, uden at du skal melde dig til et hold eller have adgang til en hal. En skovsti eller en park giver plads til bevægelse tæt på hjemmet. Det handler om at finde en aktivitet, du har lyst til at vende tilbage til, når lektierne venter, og der kun er et kort hul før aftensmaden.

Sport i naturen tæt på din hoveddør

Afstanden til træningen afgør, hvor meget den fylder i kalenderen. En skov er et fint sted at løbe, men en park i gåafstand kræver mindre transport. Du kan også bruge stierne i dit nærområde, selv om de ikke fører gennem et stort naturområde. Hvis der er grønne områder tæt på skolen, kan sund livsstil på idrætsefterskoleReklamelink også omfatte gåture og løb uden for den faste træning.

Vælg en rute med et tydeligt vendepunkt, eksempelvis en bro eller indgangen til et grønt område. Så kender du turens forløb, før du tager sko på. En kort rundstrækning holder dig tæt på hjemmet, hvis du får brug for at stoppe. På travle dage nøjes du med én omgang, mens en fri eftermiddag giver plads til en længere sti.

Vælg en aktivitet, du har lyst til at gentage

Løb er kun én mulighed. Måske foretrækker du at gå i rask tempo eller cykle på egnede ruter. Et udendørs træningsområde giver andre muligheder, men valget afhænger også af, hvilket udstyr du har, og om du vil træne alene. En cykeltur kræver en cykel, der fungerer. En rask gåtur kan begynde ved hoveddøren, mens boldspil kræver en aftale og et sted med plads.

Prøv den samme aktivitet nogle gange, før du køber særligt udstyr. Den første tur fortæller ikke nødvendigvis, om aktiviteten passer til dig. Måske var ruten bare besværlig. Spiller du allerede på et indendørs hold, giver en tur udenfor variation mellem træningsaftenerne. Den kan ligge på en eftermiddag, hvor du ikke skal til holdtræning.

Kom roligt i gang med sport i naturen

Når du begynder på en ny aktivitet, er anbefalingen at starte let. Senere kan du gradvist træne længere eller øge intensiteten og antallet af ture. Den første tur behøver altså ikke være en prøve på, hvor langt du kan løbe. Med en rute, du kan afkorte, justerer du undervejs, eksempelvis ved at skifte mellem gang og roligt løb på en jævn sti.

Begynd i et tempo, hvor du stadig kan tale med den, du følges med. Når du er fortrolig med ruten, kan du forlænge turen eller sætte farten op på et enkelt stykke. Du behøver ikke ændre begge dele på én gang. Rødder og løse sten kræver opmærksomhed, så tempoet må følge underlaget. En stejl passage kan du gå, selv om du løber resten af vejen. Hvis du mest forbinder motion med hård træning, er det værd at huske, at det er sundt at komme ud i naturenReklamelink og bevæge sig i et tempo, der passer til dig.

Lad terrænet bestemme øvelserne

En flad grussti giver andre muligheder end en smal skovsti. På den brede sti er der bedre plads til at holde et jævnt tempo og passere andre. På en smal sti må du oftere ændre skridtlængde eller vente med at overhale. Bakker øger belastningen, selv når afstanden er den samme. En kort rute med flere stigninger føles derfor mere krævende end en længere tur på flad vej.

Undersøg underlaget, før du bruger et område til hurtige løb eller øvelser med kropsvægt. En våd bænk kan være glat, og en løs gren er ikke et stabilt træningsredskab. For voksne indgår muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen i anbefalingerne. Her kan du bruge din egen kropsvægt som belastning. På et udendørs træningsområde viser anvisningerne ved redskaberne, hvordan du bruger dem til de enkelte øvelser.

Klæd dig efter turen og forholdene

Vejret afgør både påklædningen og valget af rute. Mørke og glatte stier begrænser, hvor du kan træne. En rute, du let følger i dagslys, er svær at finde rundt på efter skole, hvis det er blevet mørkt. Våde blade skjuler desuden huller og ujævnheder på en ellers velkendt sti.

Vælg en belyst rute, når du ikke kan se underlaget ordentligt, og brug reflekser, hvor du færdes nær trafik. Med tøj i lag kan du tage et lag af eller på, når tempoet ændrer sig. Holder du en lang pause i vådt træningstøj, har du brug for anden påklædning, end hvis du bevæger dig hele vejen hjem. Er der is på stierne, kan du flytte træningen til et ryddet område eller indenfor.

Aftal rammerne, når I træner sammen

En aftale med en ven giver turen en fast plads efter skole eller arbejde. Det kræver dog, at I har nogenlunde samme forventninger. Hvis du regner med en rolig tur, og din ven vil løbe hurtigt, ender I langt fra hinanden. På smalle stier er det besværligt at vende om og lede efter den anden. Aftal derfor tempo og vendepunkt, inden I går hjemmefra.

På en kort rundstrækning kan I begynde sammen og tage forskelligt antal omgange. Ved boldspil kan banens størrelse følge pladsen og antallet af deltagere. Går du på efterskole, kan en fælles tur ligge uden for den faste idræt, så længe der er plads omkring undervisningen og den øvrige træning. Hvis I mødes ved cykelskuret efter sidste time, slipper I for at sende beskeder frem og tilbage gennem eftermiddagen.

Hvor meget skal børn og unge bevæge sig hver dag

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge fra 5 til 17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet. Aktivitet med høj intensitet skal indgå mindst tre gange om ugen. Tiden behøver ikke ligge i én sammenhængende træning. Bevægelse i frikvartererne tæller med sammen med en aktiv tur efter skole, også når noget af aktiviteten foregår indenfor.

Dyrker du allerede holdsport, kan du tage udgangspunkt i ugens træningsaftaler, når du finder plads til udendørs aktivitet. En eftermiddag uden holdtræning kan du eksempelvis bruge på en cykeltur med en ven ad en rute, I kender.

Hvor meget fysisk aktivitet anbefales voksne om dagen

For voksne fra 18 til 64 år lyder anbefalingen på mindst 30 minutters fysisk aktivitet dagligt ved moderat intensitet, hvor du bliver let forpustet. Aktiviteten kan foregå på en sti eller i en park tæt på hjemmet. Du behøver ikke sætte tid af til en lang træningstur hver gang. Bevægelsen kan også ligge mellem arbejde og aftensmad eller indgå i transporten.

Vælg en konkret strækning, du kan gentage i hverdagen, og læg mærke til, om tempoet får dig til at trække vejret hurtigere. På en gåtur kan du eksempelvis holde et rask tempo frem til en bakke og fortsætte op ad den. Stigningen ændrer belastningen, selv om du ikke sætter farten op.