Giv unge en god start på jobbet med et foredrag om sundhed og trivsel

Annonce

Et foredrag om unge og sundhed på arbejdspladsen kan sætte ord på det, kollegerne ellers har svært ved at tale om ved frokostbordet eller under en travl vagt. Emnet handler om den enkeltes vaner, men også om arbejdets rammer og måden, kolleger taler sammen på. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med emnet, kan du tage udgangspunkt i hverdagen på arbejdspladsen. Hvem hjælper den nye, når opgaverne hober sig op?

Hvad kan et foredrag om unge og sundhed på arbejdspladsen handle om?

Sundhed er et bredt emne, så et oplæg kræver en tydelig afgrænsning. På en arbejdsplads kan indholdet handle om pauser og arbejdspres, men også om at sige fra over for en opgave, man ikke er oplært i. Et foredrag giver plads til fælles undervisning og samtale. Det er ikke behandling, og medarbejderne skal ikke fortælle om private problemer foran kollegerne.

Vælg et hovedspørgsmål, som deltagerne genkender fra arbejdet. Det kunne være, hvordan en ung medarbejder beder om hjælp, når den nærmeste kollega har travlt. Spørgsmålet giver foredragsholderen et konkret holdepunkt for sine eksempler. Lærlinge på et værksted møder andre udfordringer end studerende med telefonbetjening som fritidsjob.

Du kan bede foredragsholderen tage afsæt i to spørgsmål:

  • Hvordan siger jeg, at jeg mangler instruktion til en opgave?
  • Hvad gør jeg, når jeg ikke kan nå det aftalte inden vagtens slutning?

Spørgsmålene rummer både medarbejderens oplevelse og lederens beslutninger. Foredragsholderen kan vise, hvilke ord medarbejderen kan bruge til at bede om hjælp. Samtalen kan også vise, hvornår lederen skal ændre prioriteringen af opgaverne.

Hvordan tager du godt imod unge på deres første arbejdsdag?

For en ny medarbejder kan selv almindelige rutiner være ukendte, for eksempel hvor man lægger sine ting, og hvornår man må afbryde en kollega. Usikkerhed opstår også, når to kolleger giver forskellige beskeder om samme opgave. Et foredrag kan bruge den slags hverdagsspørgsmål til at vise, hvad en grundig introduktion skal give svar på.

Arbejdstilsynet anbefaler tydelig introduktion til opgaver og rutiner og en fast person, den unge kan spørge. Anbefalingen omfatter også hyppig opfølgning og konstruktiv feedback. Bed foredragsholderen arbejde med et eksempel fra jeres egen oplæring, gerne en opgave, som nye medarbejdere bliver usikre på. Her kan oplægget vise, hvornår en mundtlig forklaring skal følges af en demonstration.

Modtagelsen foregår også mellem opgaverne. Unge skal inviteres ind i det kollegiale fællesskab fra første dag og kende forventningerne til samarbejdet. Det kan være så konkret som at blive præsenteret for den kollega, man holder pause sammen med. Aftal før oplægget, hvem der kan svare på spørgsmål om jeres introduktion. Så kan deltagerne afklare, hvad nye medarbejdere faktisk får at vide før første vagt.

Et fælles sprog for spørgsmål og feedback

Psykologisk tryghed lyder som et abstrakt fagudtryk. I arbejdslivet beskriver det en kultur, hvor medarbejdere kan stille spørgsmål og tale om fejl eller usikkerhed uden frygt for at tabe ansigt. Et foredrag kan forklare begrebet gennem almindelige samtaler. En ung medarbejder, der spørger til en instruktion for anden gang, har brug for en forklaring på opgaven, ikke en bemærkning om at være langsom. Sund virksomhedskultur kræver moderne ledelseReklamelink kan deltagerne drøfte med udgangspunkt i, hvordan lederen reagerer på spørgsmål og fejl.

Bed om eksempler på konkret feedback. Den unge generationReklamelink, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, har brug for feedback, der er forståelig og handler om adfærd eller præstation frem for personen. Der er forskel på at kalde nogen sjusket og at forklare, hvilken del af en opgave der mangler. Med en præcis besked kan medarbejderen rette den pågældende del og spørge til fremgangsmåden.

En kort, opdigtet arbejdssituation med en uklar besked fra en leder giver deltagerne noget at drøfte uden at udlevere en kollega. Hold samtalen på ordvalg og handlinger. Lederen kan bagefter forklare, hvordan medarbejderen skal reagere ved modstridende instruktioner. Hvis to personer begge kræver deres opgave løst først, skal den unge vide, hvem der beslutter rækkefølgen.

Hvilke regler gælder for unge under 18 år på jobbet?

Et oplæg om trivsel må ikke få rettigheder og sikkerhed til at fremstå som et spørgsmål om personlig indstilling. For unge under 18 år gælder særlige regler. De har blandt andet ret til mindst 30 minutters pause, når den daglige arbejdstid overstiger 4,5 timer. En samtale om pauser skal derfor også handle om, hvem der tager sig af opgaverne, mens den unge holder pause.

Unge under 18 år skal som hovedregel have effektivt tilsyn. I visse risikosituationer skal de arbejde sammen med en person over 18 år. Det er noget andet end at få at vide, at man kan ringe, hvis der opstår problemer. Bed foredragsholderen skelne mellem den daglige adgang til hjælp og de særlige krav, der gælder for arbejdet.

Hvis arbejdspladsen har mindreårige ansatte, bør du oplyse deres alder og arbejdsopgaver, når du bestiller oplægget. En generel samtale om at være ny på jobbet kan ikke stå alene som instruktion i konkrete opgaver. Foredragsholderen kan forklare sammenhængen, men arbejdspladsen skal vise, hvordan tilsynet fungerer på den enkelte vagt. Deltagerne skal vide, hvem de går til, når den sædvanlige kontaktperson ikke er til stede.

Fra fælles oplæg til en konkret ændring i hverdagen

Under et foredrag kommer der spørgsmål frem, som kun arbejdspladsen kan svare på. Det gælder for eksempel uklare forventninger til beskeder efter arbejdstid. Foredragsholderen kan hjælpe med at formulere problemet, men kan ikke beslutte, hvornår jeres medarbejdere forventes at svare. Ledelsen skal træffe beslutningen og give besked til de medarbejdere, den berører.

Vælg én afgrænset ændring, som du kan følge op på efter oplægget. Det kan være, at alle nye får navnet på en kontaktperson før første vagt. En anden mulighed er en fast samtale om opgaverne efter den første arbejdsuge. Brug konkrete situationer som udgangspunkt, for eksempel en manglende instruktion eller en vagt, hvor medarbejderen ikke vidste, hvem der kunne hjælpe.

Giv også medarbejderne mulighed for at stille spørgsmål uden for fællesrummet. Nogle emner egner sig til fælles drøftelse, mens en oplevelse med en bestemt kollega kræver en fortrolig samtale. Fortæl ved oplæggets afslutning, hvem medarbejderne kan kontakte, og hvordan de får en aftale. Hvis nogen afleverer et spørgsmål skriftligt, skal de vide, hvem der læser det, og hvordan de får svar.